Dirty Dancing (1987)
Instruktør: Emile
Ardolino.
Genre: Romantisk
drama.
Spilletid: 100
minutter.
Budget: 6
millioner dollars.
Indtjening: 213,9
millioner dollars. (Worldwide)
Medvirkende: Patrick Swayze, Jennifer Grey, Jerry Orbach,
Cynthia Rhodes, Jack Weston.
Året er 1963. Frances “Baby”
Houseman er den pæne pige, som sammen med sin familie holder sommerferie på en
af de amerikanske kysters øer. Her møder hun den charmerende og talentfulde danseinstruktør
Johnny Castle, som har sin helt egen frigjorte dansestil. Uhørt på det tidspunkt. Baby bliver
hurtigt fascineret af Johnny og begynder i al hemmelighed at få private timer.
Nu skal hun bare undgå at forældrene opdager det.
Vurdering:
Dirty Dancing er en klassiker fra 80’erne. Historien er forholdsvis simpel, men
oser af fortællerglæde og har både erotik og romantik i luften. Filmens styrke
er klart musikken og selve dansetrinene. Soundtracket må nok være et af de
bedste nogensinde. Sangen (I’ve Had) The Time of My Life, var et af de største
hits som udkom i 80’erne. En sang som filmen både vandt Oscar og Golden Globe for.
Filmen blev også et gennembrud for Patrick Swayze, der på overbevisende maner
kunne svinge med kroppen. Selve skuespillet er på det acceptable, hvilket også
gælder hos alle de øvrige medvirkende.
Man kan ikke lade være med at
synge med på de mange velkendte sange, eller sidde 100 % stille på sofaen, når
musikken og dansen for alvor ruller på skærmen. En god film, som sagtens kan
tåle et gensyn.
J
|
J
|
J
|
J
|
Dirty Dancing IMDb
Lyt til den fantastiske sang, som helt sikkert også var med til at gøre filmen populær.
Dirty Dancing er en af de film, jeg aldrig bliver træt af! "Nobody puts Baby in a corner!" :-)
SvarSletJeg tror, jeg har set den 100 gange... mindst. Og jeg holder lige meget af den hver gang. Historien er egentlig ret tynd, hvis man tænker nærmere over det, og selv om skuespillet er respektabelt over hele linjen, så er det alligevel ikke helt topklasse, men det betyder ligesom ikke så meget, takket være musikken og dansen. Dirty Dancing var nok den film, som virkelig for alvor vakte min glæde og begejstring for dansefilm.
Skal jeg være kritisk, bakker jeg op om dine fire smileys, Torben... men skal jeg følge hjertet, så får den altså fem hos mig.