Hele mit liv har jeg haft en stor passion: Film. Til at starte med benyttede jeg denne blog primært til anmeldelser. Nu vil bloggen fokusere på min personlige og daglige beskæftigelse med film. Hvilken film jeg har set, hvilken trailer som er udkommet, hvilken nyhed jeg lige har læst. Her vil jeg forsøge at dele alle mine meninger og oplevelser med jer. Følg med hvis I har lyst og del gerne ud med jeres meninger. Starter 1. januar.
tirsdag den 2. juli 2013
Tømmermænd tur/retur
Tømmermænd
tur/retur (2013)
Instruktør:Todd Phillips.
Genre: Komedie.
Dansk Biograf Premiere:
31. maj 2013.
Dansk DVD
Premiere:
2. oktober 2013.
Spilletid: 100
minutter.
Budget: 103
millioner dollars.
Indtjening: 351
millioner dollars. (Worldwide)
Medvirkende: Bradley Cooper, Ed Helms,
Zach Galifianakis, Ken Jeong, John Goodman, Heather Graham, Melissa McCarthy,
Justin Bartha, Jeffrey Tambor.
Efter et biluheld på
motorvejen, hvor en giraf er indblandet, har Alan fremprovokeret så meget vrede
hos sin familie, at farmand dør ved et slagtilfælde. Nu vil hele familien have
Alan placeret på et behandlingshjem, og de eneste, som kan overbevise Alan, er
hans tre venner Doug, Stu og Phil. Men gruppen når ikke langt på deres tur, før
de bliver overfaldet af gangsteren Marshall. Det viser sig, at deres farlige
kinesiske bekendte Chow har røvet en stor mængde guld fra netop Marshall. Nu
har Alan, Phil og Stu tre dage til at finde Chow, ellers vil Doug blive
henrettet.
Så er tredje og eftersigende
sidste del af Tømmermænd filmene blevet en realitet. Igen er det Todd Phillips
som står bag. Manden har i sin karriere aldrig oplevet så meget succes før han
skabte disse road movies. Hans debutfilm i 2000 var den vellykkede Road Trip. I
de følgende år fik vi så: Old School, Starsky & Hutch, School For
Scoundrels og Due Date. Er man bekendt med nogle af de nævnte titler, kan man
tydeligt se, at Phillips elsker at lave film, hvor handlingen oftest foregår på
vejene.
Kan Todd Phillips så
overraske sit publikum med noget nyt i tredje film i serien? Svaret er både ja
og nej. Det positive ved filmen er, at tempoet konstant er højt, og at
underholdningsværdien er på lige fod med forgængerne. Er man stor fan af de
første, vil man med stor sandsynlighed kunne lide 3’eren. Alle de velkendte
figurer er tilbage, og de kommer selvfølgelig ud for en masse pinligheder og
tåbeligheder sammen. Desuden kommer gruppen tilbage til Las Vegas og hotellet
Caesar’s Palace, så det bliver lidt nostalgisk, når man genkender flere af
elementerne, hvor det hele begyndte i 1’eren.
Minusset ved filmen er, at
den ikke har meget nyt at byde på. Der er så mange genkendelige referencer, at
man næsten lige så godt kunne se 1’eren igen. Desuden er vores trio, Alan, Phil
og Stu, efterhånden så forudsigelige, at de ikke er helt så sjove, som de var i
starten. Filmen er også tit så overgearet, at man indimellem krummer tæer over
de overdrevne scener. Hovedsageligt er det figurerne Alan og især Chow, der
skummer fløden med vildskab og tegneserieagtig opførsel. Handlingen er jo så
simpel og ligetil, at det er de absurde situationer og sekvenser, der skal
drive historien frem.
Når det nu er Alan og Chow
der stjæler det meste af showet, så kan man ikke undgå at nævne Zach
Galifianakis og Ken Jeong. Det er to store fjollehoveder, der konstant går
balancegangen mellem at være fuldstændigt karikerede eller ekstremt vanvittige.
Begge står både for nogle af de sjoveste scener, men det er helt klart også
dem, som bidrager til de mest sjofle og tåbelige.
Bradley Cooper og Ed Helms
byder ind med velkendte jokes, men ikke så det sprudler. Gangsteren Marshall er
historiens nye figur, og han spilles med stor og tilpas ondskab af John
Goodman. Justin Bartha er igen gruppens uheldige Doug, som gang på gang er
manden de enten skal finde eller redde. Heather Graham lyser op i en lille
birolle som Stu’s tidligere stripperkone, Jade, men hendes tilstedeværelse er
desværre begrænset.
Vurdering:
Tømmermænd tur/retur er en jævn og acceptabel efterfølger. Den genbruger sin
velkendte skabelon og byder derfor ikke ind med nytænkning eller overraskelser.
Men det er flot, at Todd Phillips stort set kan fortælle den samme historie tre
gange i træk, og stadigvæk hive millioner af tilskuere ind i biograferne.
Selvfølgelig er den på ingen måde en katastrofe, da det er lykkedes ham at
fastholde stilen til fuld genkendelighed, og tempoet er solidt hele vejen, så
man aldrig keder sig. Skuespillerne gør det overordnet set okay, og det må være
op til en selv, om man synes de to spradebasser Zach Galifianakis og Ken Jeong
er sjove eller bare vildt irriterende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar