Hele mit liv har jeg haft en stor passion: Film. Til at starte med benyttede jeg denne blog primært til anmeldelser. Nu vil bloggen fokusere på min personlige og daglige beskæftigelse med film. Hvilken film jeg har set, hvilken trailer som er udkommet, hvilken nyhed jeg lige har læst. Her vil jeg forsøge at dele alle mine meninger og oplevelser med jer. Følg med hvis I har lyst og del gerne ud med jeres meninger. Starter 1. januar.
lørdag den 20. april 2013
Operation Argo
Operation Argo (2012)
Instruktør: Ben
Affleck.
Genre: Thriller.
Dansk Biograf Premiere:
8. november 2012.
Dansk DVD
Premiere:
26. marts 2013.
Spilletid: 120
minutter.
Budget: 44,5 millioner dollars.
Indtjening: 232,3 millioner dollars.
Medvirkende:Ben Affleck, Bryan Cranston, Alan Arkin, John
Goodman, Victor Garber, Tate Donovan, Clea DuVall, Scott McNairy, Bob Gunton.
I slutningen af 70’erne giver
USA en tidligere iransk leder politisk asyl. Det lægger voldsom vrede hos
nationen, som efterfølgende starter en masseprotest foran den amerikanske
ambassade i Teheran. Det resulterer i gidseltagning og kun seks amerikanere når
at undslippe. CIA’s agenter får nu til opgave at finde på en løsning, for at
hente deres landsmænd hjem, før de bliver fanget og henrettet. Den svære opgave
bliver pålagt specialisten Tony Mendez.
Denne film er baseret på en
virkelig historie, og er Ben Afflecks tredje spillefilm som instruktør. De to
første var Gone Baby Gone og The Town. Begge film fik pæne ord med på vejen,
men intet i forhold til hans oscar vindende storfilm. Den er blevet skamrost
til skyerne, og har vundet alle de priser den kunne komme i nærheden af. Både
Oscar, Golden Globes og BAFTA erklærede den som årets bedste film. Helt
fortjent hvis I spørger mig. Ben Affleck beviser med stor sikkerhed, at han
virkelig er en talentfuld mand bag kameraet.
Filmens miljø er troværdigt
skildret. Det ligner virkelig at historien foregår i 70’erne. Det giver
selvfølgelig anledning til at rose filmens nydelige fotografering, den gennemførte
redigering, samt de lækre musikalske toner, som understøtter dramaet og gøre
scenerne mere intense. Historien er ligeledes meget troværdigt sammensat og
grænser til det dokumentariske. At filmen også formår at være utrolig spændende
hele vejen er en flot bedrift i sig selv. For os som godt kan huske lidt fra
historie timerne, ved jo godt hvordan det hele ender. Men det er uhyggeligt at
tænke på, hvor tilspidset en situation det var for alle involverede.
Skuespillerne gør det
ligeledes fortrinligt over hele linjen. Ben Affleck er helt igennem fremragende
som Tony Mendez. Manden som skal redde disse seks amerikanere ud af Iran, før
de bliver fanget og henrettet. Omkring ham møder vi Jack O’Donnell som er hans
overordnede. En godkendt præstation fra solide Bryan Cranston. Helt suveræne er
også Alan Arkin og John Goodman som filmfolkene, der hjælper Mendez med at
skabe en masse opmærksomhed omkring en film der i virkeligheden aldrig vil se
dagens lys. Begge bidrager med nogle fine humoristiske indslag. Men alle medvirkende
gør en flot og troværdig indsats. Helt ned til mindste birolle.
Vurdering: Operation Argo er en yderst vellykket autentisk
historie. Ben Affleck har virkelig formået at skrue en neglebidende thriller
sammen. Miljøet virker meget realistisk, og så er alle de tekniske virkemidler
helt i top. Skuespillerne er ligeledes fremragende på alle fronter. Selvom vi
kender til filmens slutning, så er det alligevel meget imponerende hvor intenst
og spændende det færdige resultatet er blevet.
En film alle bør se. Helt
klart en af de bedste film som udkom i 2012.
Jeg er helt enig. Det er en super film. Jeg er endda klar til de 6 stjerner. Arkin og Goodman løfter fint stemningen i en ellers alvorlig og spændende film.
Det er en fremragende film. Kan sagtens forstå hvorfor du giver den topkarakter. Om den får 5 eller 6 stjerner, er nok i sidste ende hvor personligt filmen sætter sig i en.
Men helt sikkert en film alle bør se. Synes det var fantastisk at filmen vandt alle de store priser i år, selvom det også var på grænsen til skandale, da Oscar akademiet ikke nominerede Ben Affleck som bedste instruktør.
Jeg er helt enig. Det er en super film. Jeg er endda klar til de 6 stjerner. Arkin og Goodman løfter fint stemningen i en ellers alvorlig og spændende film.
SvarSletMAA
Hej MAA
SvarSletDet er en fremragende film. Kan sagtens forstå hvorfor du giver den topkarakter. Om den får 5 eller 6 stjerner, er nok i sidste ende hvor personligt filmen sætter sig i en.
Men helt sikkert en film alle bør se. Synes det var fantastisk at filmen vandt alle de store priser i år, selvom det også var på grænsen til skandale, da Oscar akademiet ikke nominerede Ben Affleck som bedste instruktør.