Hele mit liv har jeg haft en stor passion: Film. Til at starte med benyttede jeg denne blog primært til anmeldelser. Nu vil bloggen fokusere på min personlige og daglige beskæftigelse med film. Hvilken film jeg har set, hvilken trailer som er udkommet, hvilken nyhed jeg lige har læst. Her vil jeg forsøge at dele alle mine meninger og oplevelser med jer. Følg med hvis I har lyst og del gerne ud med jeres meninger. Starter 1. januar.
Medvirkende:Bradley Cooper, Ed Helms, Zach Galifianakis, Justin
Bartha, Heather Graham.
Om 2 dage skal Doug giftes
med sin udkårne Tracy. Men inden brylluppet, tager han til Las Vegas med sine 3
venner, Alan, Phil og Stu, og holder den vildeste polterabend. Da de vågner den
næste morgen, kan ingen af dem huske hvad der skete den foregående nat.
Pludselig finder de en tiger i badeværelset, samt en baby i klædeskabet. Men
det værste er, at brudgommen Doug er forsvundet.
Vurdering:
Tømmermænd I Vegas er komedien der helt uventet blev en kæmpe succes. Med et hæsblæsende
tempo og med velskrevne dialoger, er det en film som aldrig står stille. Vores tre
hovedpersoner skal nu prøve at genopfriske nattens forløb, og det giver mange
humoristiske situationer. Desværre er flere af scenerne alt for overdrevne, og
indimellem er det svært for instruktøren, Todd Phillips, at fastholde historiens
troværdighed. Alle de medvirkende gør en fin indsats, selvom det er Zach Galifianakis
som den særprægede Alan, der oftest stjæler opmærksomheden.
Jeg fandt filmen en anelse
anstrengende, men accepterer også at serien har en stor fanskare. Filmen
besidder en god position energi, og vil tiltale mange. Så god fornøjelse hvis
man er i humøret til noget lavpandet komik.
De Danske Stemmer: Julian Kellerman, Henrik Jandorf, Lars Bom, Vicky
Berlin, Lars Ranthe.
Budget: 145
millioner dollars.
Indtjening:
303,7 millioner dollars. (Worldwide)
De Eventyrlige Vogtere handler
om et hold af legendariske eventyrfigurer, som består af Julemanden,
Påskeharen, Tandfeen og Sandmand (Ole Lukøje). I flere år har de været børnenes
beskyttere, og nu skal de kæmpe imod den ondsindede Mørke, som har planer om at
forvandle børnenes gode drømme til mareridt. Vogternes eksistens trues, fordi
børnene ikke længere tror på dem. Men holdet får et nyt medlem - den drillesyge
og uforudsigelige Jack Frost.
Denne flotte eventyrfilm er samtidig
spillefilmsdebut for Peter Ramsey som instruktør. Manden er udlært tegner, og
har siden slutningen af 80’erne været storyboard-tegner i mange forskellige
film som: Predator 2, Flammehav, Men In Black, Godzilla og Fight Club. Af
animationsfilm har han medvirket i Stor Ståhej og Shrek Den Tredje. I 2009
instruerede han den korte animationsfilm Monsters mod Aliens: Mutantgræskar Fra
Det Ydre Rum. Nu er han så den første afroamerikaner der har fået ansvar for en
stor animationsfilm.
Lad mig sige det med det
samme. Filmen er vildt underholdende og imponerende godt lavet. De 90 minutter
filmen varer, flyver af sted i højt tempo. Indimellem bydes der på stille og
rørende sekvenser, hovedsageligt via vores hovedperson Jack Frost, som i 300 år
aldrig har forstået hvorfor hans tilstedeværelse skulle være vigtig på denne
jord. Men han er omringet af forskellige personligheder, som holder hans humør
oppe.
Historien er egentlig såre
simpel, og alligevel meget spændende. Det er på overbevisende vis lykkedes
DreamWorks at skabe en god fortælling, som har lidt mere under ærmet end bare
ren underholdning. Filmen fortæller os, at vi ikke skal lade vores liv være
styret af frygt, og selvom det med at tro på Julemanden eller Påskeharen måske
virker lidt barnligt, så giver disse højtider os hvert år en masse glæder og
sammenhold. Budskabet er ikke til at tage fejl af, og selvom det måske virker
for åbenlyst i handlingen, passer det alligevel perfekt til filmens stemning.
Det er gode og dygtige navne
som lægger stemmer til figurerne. Uanset om man vil se den på dansk eller i
original sprog. Figurerne er vittig tegnet, og de alle sammen har meget
tydelige karakterpræg. Holdets leder er den selvglade Julemand, der altid er
klar med en komisk bemærkning. Påskeharen er den hårde i gruppen, mens Tandfeen
er den venlige og medgørlige. Sandmand (Ole Lukøje) er gruppens mest effektive
og intelligente, men hæmmes samtidig med at være stum. For når gruppen for
alvor går ind i diskussioner, har han svært ved at få opmærksomhed.
Vurdering: De Eventyrlige Vogtere er en fabelagtig
animationsfilm. Mine forventninger til filmen var ikke særlig store, men jeg
blev hurtigt grebet af historiens sympatiske fortælling, som samtidig byder på
højt tempo og et flot computerskabt univers. Gruppens 5 medlemmer er et hold af
så forskellige personligheder, at det gør mange af scenerne humoristiske. Det
er en film, som appellerer til både et ungt og voksent publikum.
Medvirkende: Jeff Bridges, Tim Robbins,
Joan Cusack, Hope Davis, Robert Gossett.
På vej hjem fra arbejde, redder
Michael Faraday en såret dreng og får ham på hospitalet. Forældrene til drengen
viser sig at være hans nytilflyttede naboer, Oliver og Cheryl Lang. Et venskab
begynder mellem de to familier, indtil Faraday får mistanke om at Oliver har en
blakket fortid. Faraday er nemlig ekspert i terrorisme, og finder nogle
mistænkelige tegninger over bygninger i Lang-familiens hus. Men er det hele
bare indbildning eller er hans naboer i virkeligheden terrorister?
Dette brag af en
spændingsfilm er instrueret af Mark Pellington. En mand som siden 1990 har
lavet masser af tv-film, afsnit i tv-serier og dokumentarfilm. Hans debutfilm
var drama/komedien Going All The Way fra 1997, hvor Ben Affleck og Rachel Weisz
var blandt hovedrollerne. I 2002 lavede han gyserfilm Mothman - Mørkets Budbringer,
hvor Richard Gere spillede hovedrollen. Siden hen har det været svært for
Pellington, at få succes med sine film. Men med Arlington Road har han uden
tvivl bevist, at han er en dygtig mand bag kameraet.
Vurdering:
Arlington Road er på alle områder en veldrejet og velfortalt psykologisk thriller.
Filmen er så spændende og atmosfærefyldt, at man konstant sidder på kanten af
stolen. Godt hjulpet på vej er den suveræne underlægningsmusik fra Angelo
Badalamenti, som sublimt understøtter de hektiske scener. Især filmens
begyndelse, samt den imponerende afslutning, er helt exceptionel hvad angår de filmiske
virkemidler såsom fotografering og redigering. Det er en uhyggelig historie,
som overraskende nok formår at fremstå realistisk hele vejen. En stor og flot
bedrift fra Pellington og Co.
Men vi kan heller ikke komme
udenom skuespillerne. Må med det samme sige, at alle medvirkende gør en solid
og troværdig indsats. Men det er selvfølgelig filmens to hovedpersoner, Jeff
Bridges og Tim Robbins, der stjæler det meste af opmærksomheden. Begge har
mange gange i deres karriere bevist, at de er fortræffelige skuespillere. Derfor
er det også med stor nydelse at se dem overfor hinanden i samme spillefilm.
Bridges er den mistroiske og følelsesladede Faraday, mens Robbins er den rolige
og hemmelighedsfulde Lang. Endnu engang er det førsteklasses arbejde fra begge
de herrer.
Det er stadig ikke mange som
har set denne mesterlige film. Så gør jer selv den tjeneste, at få det gjort.
Det kan ikke laves meget bedre. God fornøjelse.
Medvirkende:Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas, Line Kruse, Mille
Dinesen, Kristian Halken, Lars Brygman, Niels Olsen, Nikolaj Kopernikus, Michael Carøe.
Den temperamentsfulde Tonny
har lige smadret en biografs foyer fordi han ikke kunne få sine penge tilbage,
da han og børnene var inde og se Klaus Volters seneste ”mesterværk”. Da Tonny efterfølgende
får besked om at han muligvis vil risikerer at miste besøgsretten til sine børn,
opsøger han Volter personligt for at udtrykke sin utilfredshed. Uheldigvis
kommer Volter til at skubbe Tonny ned fra et stillads, og for at undgå en
kæmpeerstatning, bliver Tonny inddraget som forfatter og medinstruktør på
Volters næste spillefilm.
Vurdering:
Sprængfarlig Bombe er en herlig komedie, hvor instruktør Tomas Villum Jensen og
forfatter Anders Thomas Jensen tager gas på den danske filmindustri. Men det
gøres på en meget charmerende og underholdende måde. Filmens første halvdel, hvor
hele balladen mellem Tonny og Volter foregår, er klart det bedste og mest
velfungerende. Desværre taber historien pusten i anden halvdel, hvor selve
filmarbejdet foregår. Her er satiren knap så interessant eller spændende. Heldigvis
byder filmen på mange dygtige skuespillere, hvor alle gør et formidabelt stykke
arbejde. Især Ulrich Thomsen som den hidsige Tonny og Nikolaj Lie Kaas som den
snobbede Volter, er helt eminente.
Endnu en god dansk film, som
alle burde se. En stor anbefaling herfra.
Medvirkende: Christian Bale, Sam
Worthington, Anton Yelchin, Moon Bloodgood, Bryce Dallas Howard, Helena Bonham
Carter, Common, Michael Ironside.
Året er 2018, og det kunstige
overvågningssystem Skynet er i fuld gang med at udrydde menneskeheden. Den
eneste som kan redde os er John Connor. Manden som er udråbt til at besejre
Skynet, og som gang på gang har overlevet utallige Terminator angreb. Også i
sine unge dage. Men selvom det er Connors skæbne at vinde krigen, bliver hans tro
på fremtiden alligevel udfordret da han møder Marcus. En fremmed mand, hvis
sidste erindring er at have siddet på dødsgangen, tilbage i 2003. Hvem er denne
Marcus? Og hvorfor ligner han ikke os andre?
Vurdering:
Terminator Salvation er den fjerde film i serien. Denne gang er vi midt i
krigszonen mellem mennesket og robotten. Dommedag var uundgåelig, selvom vores
helte i de 3 foregående film gjorde alt for at forhindre det i at ske. Man kan
tydeligt se, at man fra filmselskabets side har valgt at satse med et kæmpebudget,
og med en instruktør der startede sin karriere i musikvideoer. Historien
fortælles flot og tempofyldt, og byder på eksplosiv action. Alligevel er den
ikke helt på højde med sine forgængere. I stedet for storstilede science
fiction, får vi nu serveret rå og rendyrket krigsfilm. Hvis ikke fordi
robotterne lignede Terminator, kunne historien have foregået i hvilken som
helst fremtidsfilm. Christian Bale er et udmærket valg som John Connor, men det
er Sam Worthington der stjæler billedet som Marcus.
En god film, selvom en rigtig
Terminator film ikke er det samme uden Arnold Schwarzenegger. Vi kan så glæde
os over, at hans deltagelse er bekræftet i en kommende 5’er.
Medvirkende: Sylvester Stallone, Antonio Banderas, Julianne Moore,
Kelly Rowan.
Robert Rath er den bedste i
sin branche. Igennem flere år har han arbejdet som en professionel og effektiv
lejemorder. Men Robert er ved at køre træt i sin beskæftigelse, og ønsker en
normal tilværelse, hvor han ikke længere behøver at gemme sig. Uheldigvis er
han selv på vej til at blive et offer for en lejemorder. Den væsentlige yngre
Miguel Bain får til opgave at fjerne både Robert og den mystiske hacker
Electra. Robert vælger i stedet for at danne en alliance med Electra, så de i
fællesskab kan planlægge en fælde for deres forfølger.
Vurdering:
Assassins er en utrolig spændende og samtidig meget underholdende
actionthriller. Drivkraften er de mange opgør som vores lejemordere løbende
kommer ud for. De begge to er vildt kreative, hvilket nærmest gør det umuligt
for dem at dræbe hinanden. Mange af filmens scener byder på snedige
situationer, og dialogerne sprudler når de to konkurrenter hakker løs på
hinanden verbalt. Både Sylvester Stallone og Antonio Banderas er fortrinlige i
hovedrollerne. Især Stallone overrasker, i en af hans bedste roller i
karrieren. Julianne Moore dukker op fra sidelinjen som Electra. Hun bidrager
med nogle fine humoristiske indslag, i en ellers alvorlig film.
Filmen må betragtes som en af
Sylvester Stallones bedste, og som en af Richard Donners mest vellykkede. Jeg
har set filmen utallige gange, og kan stadig se den igen og igen.
Budget: 120 millioner dollars. Indtjening: 286,2 millioner dollars.
Medvirkende:Tom Cruise, Olga Kurylenko, Andrea Riseborough, Morgan
Freeman, Nikolaj Coster-Waldau, Melissa Leo.
Efter adskillige år i krig
mod invaderende rumvæsner, er vores planet blevet stort set ubeboelig. Jack og
Victoria - som de eneste mennesker - er udstationeret på en svævende
kontrolstation. Deres mission er at beskytte og vedligeholde nogle kæmpe
maskiner, som trækker havvand op til menneskehedens nye hjem Titan. Parret er
kun to uger fra at afslutte deres opgave, da et uidentificeret rumskib
pludselig styrter ned på Jorden. Ombord ligger der en ung kvinde, som Jack
genkender fra nogle drømme der længe har plaget ham. Problemet er blot, at
rumskibet har svævet rundt i atmosfæren i 60 år.
Filmens instruktør Joseph
Kosinski er relativ ny i filmbranchen. I 2010 var han manden bag Tron: Legacy,
som samtidig var hans debut. Det er ret imponerende, at en uerfaren mand
pludselig står med et budget på 170 millioner dollars, som på alle måder skulle
overgå den klassiske 1’er fra starten af 80’erne. Oblivion har ligeledes kostet
en pæn slat penge at producere. Der blev brugt 120 millioner dollars på denne
dystre fremtidsfortælling. Joseph Kosinskis næste film bliver endnu en tur I
Tron universet.
Historien om Jack må siges at
være en flot og spændende post-apokalyptisk fremtidsfilm, hvor vi endnu engang
er vidner til nogle imponerende effekter. Det er en visuel fornøjelse, som helt
sikkert fortjener at blive set i biografen. De vilde lydeffekter og smukke
billeder via den overbevisende fotografering gør filmen til en luksuriøs oplevelse
på nethinden. Jeg var til gengæld overrasket over hvor lidt dynamik filmen
egentligt havde at byde på. Der er kun 3-4 tempofyldte sekvenser, hvoraf resten
af filmen lever af mystik omkring deres mission. Det meste af tiden ligner det
en historie som låner på kryds og tværs fra andre science fiction film. Det er dog
ikke et problem, for det fungerer troværdigt med hensyn til selve handlingen. Jeg
vælger at tro på, at de mange genkendelige referencer er der til ære for
klassikerne. Også filmens underlægningsmusik er formidabel, selvom tonerne
indimellem bringer minder fra Christopher Nolans Inception.
Disse typer film kræver ikke
det store fra skuespillerne. Tom Cruise er uden tvivl god og overbevisende i
hovedrollen, men også en anelse rutinepræget. Han er selvfølgelig filmens
stjerne, hvilket ingen kan tage fra ham. Omkring ham møder vi de søde damer
Olga Kurylenko og Andrea Riseborough. De gør det skam udmærket, selvom det er ret
begrænset materiale de har at arbejde med. Der er også blevet plads til Morgan
Freeman og vores egen Nikolaj Coster-Waldau som et par seje herre. Men deres
roller er ordinære, og giver ikke anledning til noget mindeværdigt. Melissa Leo
ses i en mindre birolle som filmens egentlige skurk. Hun er det smilende og
venlige ansigt på skærmen, men man må ikke lade sig narre.
Vurdering:
Oblivion lever på mystikken i sin fortælling. Hele tiden kommer der nogle nye
uventede drejninger, som gør, at man aldrig helt ved, hvad der foregår. Det gør
filmen spændende og uforudsigelig. Man sidder klistret fast til skærmen hele
vejen, og kan samtidig nyde de fremragende effekter, der på overbevisende maner
giver et futuristisk præg. Overraskende nok er det rimelig begrænset hvor meget
tempo og action filmen byder på. Man kan heller ikke sige at filmens slutning er
decideret chokerende eller overrumplende. Skuespillerne gør det hæderligt, med
en sikker Tom Cruise i den centrale hovedrolle. Men rollerne kunne i bund og
grund være spillet af næsten hvem som helst.
Medvirkende:Lene Maria Christensen, Nikolaj Lie Kaas, Mia Lyhne,
Sidse Babett Knudsen, Casper Crumb, Birthe Neumann, Keld Heick, Rasmus Bjerg.
Anne har succes med sit job som
værtinde for et livsstilsprogram på tv. Det hjælper selvfølgelig også på karrieren,
at hendes kvindelig chef Sandra er lun på hende. På privatfronten drømmer hun
om at blive mor, men da det er svært at finde en god mand, lader hun sig
kunstigt befrugte. Hun aner ikke hvem donoren er, men sammen med sin veninde,
den mandeglade Siv, finder de hurtigt frem til den glade giver. Sporene peger i
retning af den sjofle Gordon, der på ingen måde lever op til Annes
forventninger som den perfekte farmand.
Dette er Hella Joofs sjette
spillefilm, efter min mening klart hendes bedste til dags dato. Jeg har aldrig
forstået hysteriet omkring hendes debutfilm En Kort En Lang: den er
overvurderet. Men hendes seneste film om Anne, Gordon og de andre farverige
figurer er bestemt velfungerende og underholdende. Historien er velkendt og set
i andre sammenhæng før, så det er begrænset med nytænkning. Filmen lever
udelukkende af figurernes komiske indslag og småpinlige situationer. Jeg må
indrømme, at jeg grinede en del gange, og fandt samtidig filmen meget hyggelig.
Jeg vil egentligt helst fokusere
på skuespillerne, da de er den væsentlige årsag til, at filmen er seværdig. Selvfølgelig
er manuskriptet velfungerende og det gør dialogerne sjove, men uden dygtige
kræfter foran kameraet, ville det sikkert ikke have fungeret lige så godt. Jeg
har personligt den dybeste respekt for Lene Maria Christensen. Hun er uden
tvivl en af de dygtigste skuespillerinder vi har i dag. Som Anne er hun perfekt
og overbevisende. Sød og naiv. Forvirret og kærlig. Hun er uimodståelig, og
svær ikke at holde af.
Overfor hende, har vi den
altid dygtige Nikolaj Lie Kaas, som i den grad tilhører eliten hos de mandlige
skuespillere. Man kan tydeligt fornemme, at Hella Joof har givet ham frie
tøjler i rollen som den flabede Gordon. Ofte går han fuldstændig i overspil,
men det skaber rigtig mange sjove scener. Hans figur er ellers ikke typen vi
bryder os om i starten, men jo længere inde i historien vi kommer, jo mere
holder vi af ham.
Også birollerne er stærkt
besat. Som Annes lesbiske chef møder vi endnu en af Danmarks bedste
skuespillerinder, nemlig Sidse Babett Knudsen. Hele filmen igennem forsøger hun
at lokke Anne over på sin side i håb om at danne et par. Det giver også en del
sjove situationer. Casper Crumb er ligeledes velfungerende som Dennis’ nabo
Rune, der på alle områder er hans direkte modsætning. Han er veltalende,
højtuddannet, galant og flot. Drømmemanden set fra Annes perspektiv.
Min personlige favorit er Mia
Lyhne. Hun er ubetalelig morsom i rollen som Annes veninde Siv. Uanset hvor
dårligt mændene opfører sig, så generer det åbenbart aldrig den mandeglade
pige. Hun formår virkelig at fremstå 100 % godtroende, og samtidig besidder
stor tålmodighed og naivitet. Jeg blev meget overrasket over hvor morsom hun var
i rollen. Det er ikke ret tit Mia Lyhne kan opleves i store eller mindeværdige
roller på film. Oftest bliver det kun til små biroller. Men her får hun
virkelig lov til at udfolde sig, og hun fortjener stor ros for sin spøjse figur,
der flere gange stjæler opmærksomheden fra sine kollegaer.
Vurdering: Sover Dolly På Ryggen er klart en af de bedre danske
komedier indenfor de sidste par år. Historien i sig selv er ikke noget særligt,
og filmens tema er set før. Men Hella Joof har heldigvis valgt at lade sine farverige
figurer være historiens drivkraft. Alle de medvirkende gør et fremragende stykke
arbejde, og sammen med det gode manuskript gør de filmen værd at se. Så stor
ros til Lene Maria Christensen, Nikolaj Lie Kaas, Sidse Babett Knudsen og Mia
Lyhne i de bærende roller. De har alle givet mig en positiv og humoristisk
oplevelse.