Hele mit liv har jeg haft en stor passion: Film. Til at starte med benyttede jeg denne blog primært til anmeldelser. Nu vil bloggen fokusere på min personlige og daglige beskæftigelse med film. Hvilken film jeg har set, hvilken trailer som er udkommet, hvilken nyhed jeg lige har læst. Her vil jeg forsøge at dele alle mine meninger og oplevelser med jer. Følg med hvis I har lyst og del gerne ud med jeres meninger. Starter 1. januar.
torsdag den 23. maj 2013
Arlington Road
Arlington Road (1999)
Instruktør: Mark Pellington.
Genre: Thriller.
Spilletid: 117
minutter.
Budget: 21,5
millioner dollars.
Indtjening: 41
millioner dollars. (Worldwide)
Medvirkende: Jeff Bridges, Tim Robbins,
Joan Cusack, Hope Davis, Robert Gossett.
På vej hjem fra arbejde, redder
Michael Faraday en såret dreng og får ham på hospitalet. Forældrene til drengen
viser sig at være hans nytilflyttede naboer, Oliver og Cheryl Lang. Et venskab
begynder mellem de to familier, indtil Faraday får mistanke om at Oliver har en
blakket fortid. Faraday er nemlig ekspert i terrorisme, og finder nogle
mistænkelige tegninger over bygninger i Lang-familiens hus. Men er det hele
bare indbildning eller er hans naboer i virkeligheden terrorister?
Dette brag af en
spændingsfilm er instrueret af Mark Pellington. En mand som siden 1990 har
lavet masser af tv-film, afsnit i tv-serier og dokumentarfilm. Hans debutfilm
var drama/komedien Going All The Way fra 1997, hvor Ben Affleck og Rachel Weisz
var blandt hovedrollerne. I 2002 lavede han gyserfilm Mothman - Mørkets Budbringer,
hvor Richard Gere spillede hovedrollen. Siden hen har det været svært for
Pellington, at få succes med sine film. Men med Arlington Road har han uden
tvivl bevist, at han er en dygtig mand bag kameraet.
Vurdering:
Arlington Road er på alle områder en veldrejet og velfortalt psykologisk thriller.
Filmen er så spændende og atmosfærefyldt, at man konstant sidder på kanten af
stolen. Godt hjulpet på vej er den suveræne underlægningsmusik fra Angelo
Badalamenti, som sublimt understøtter de hektiske scener. Især filmens
begyndelse, samt den imponerende afslutning, er helt exceptionel hvad angår de filmiske
virkemidler såsom fotografering og redigering. Det er en uhyggelig historie,
som overraskende nok formår at fremstå realistisk hele vejen. En stor og flot
bedrift fra Pellington og Co.
Men vi kan heller ikke komme
udenom skuespillerne. Må med det samme sige, at alle medvirkende gør en solid
og troværdig indsats. Men det er selvfølgelig filmens to hovedpersoner, Jeff
Bridges og Tim Robbins, der stjæler det meste af opmærksomheden. Begge har
mange gange i deres karriere bevist, at de er fortræffelige skuespillere. Derfor
er det også med stor nydelse at se dem overfor hinanden i samme spillefilm.
Bridges er den mistroiske og følelsesladede Faraday, mens Robbins er den rolige
og hemmelighedsfulde Lang. Endnu engang er det førsteklasses arbejde fra begge
de herrer.
Det er stadig ikke mange som
har set denne mesterlige film. Så gør jer selv den tjeneste, at få det gjort.
Det kan ikke laves meget bedre. God fornøjelse.
Helt enig. Super film. Veldrejet og overraskende. Kan kun anbefales. MAA
SvarSletDet er en super vellykket film. Når man først har sat sig til rette på sofaen, så flyver filmens 2 timer bare afsted. :-)
SvarSlet