
Instruktør: Christopher McQuarrie.
Genre: Action/krimi.
Dansk Biograf Premiere:
3. januar 2013.
Dansk DVD
Premiere:
25. april 2013.
Spilletid: 130
minutter.
Indtjening: 216,5 millioner dollars. (Worldwide)
Medvirkende: Tom Cruise, Rosamund Pike, Richard Jenkins,
Robert Duvall, David Oyelowo, Werner Herzog, Jai Courtney, Joseph Sikora, Alexia Fast, Vladimir Sizov.
Seks skud. Fem ofrer. En
snigskytte har ved højlys dag udført en grusom handling. Heldigvis for
politiet, betalte den sindsforvirrede skytte for sin parkering på det p-hus,
hvor han udførte sin skydegale gerning. I løbet af ingen tid fandt politiet
frem til den skyldige og beviserne er så stærke, at sagen nærmest er opklaret.
Gudskelov er det ikke tilfældet, for ellers havde det været en af de korteste
krimier i filmhistorien. Den mistænkte benægter at have udført de grusomme
forseelser, og forlanger at komme i kontakt med Jack Reacher.
Nyheden om den brutale
nedskydning af fem tilfældige mennesker spreder sig hurtigt verden rundt. Også
for Jack Reacher, der omgående pakker sine tasker og rejser til Pittsburgh,
hvor hændelsen er sket. Reacher spilles af ingen ringere end superstjernen Tom
Cruise, der uden tvivl passer godt til rollen, men som alligevel har oplevet en
del kritik fra både publikum og anmeldere. Mange mener, at han er fejlcastet og
på ingen måde passer til det udseende, som ellers beskrives i forfatteren Lee
Child’s bøger.


Selvom Jack Reacher
præsenteres som den første spillefilm, er den i virkeligheden den niende bog i
serien, som udkom i 2005 under titlen One Shot. Jeg har aldrig læst bogen, men
ud fra den korte beskrivelse lyder historien meget ens med den, som McQuarrie
og Cruise giver os. For selvfølgelig er der en hemmelig dagsorden bag de ”tilfældige”
nedskydninger. Reacher finder hele situationen alt for åbenlys og ligetil, og
bliver i Pittsburgh et par ekstra dage for at finde flere oplysninger om alle
involverede.

En anden hjælpende hånd til
Reacher, er den garvede skytte Cash, som spilles af den altid seværdige Robert
Duvall. Scenerne mellem Cruise og Duvall er et fantastisk syn for filminteresserede,
da publikum tydeligt vil kunne huske deres eminente sammenspil i den ellers middelmådige
Days of Thunder fra 1990. Ingen af dem præsterer noget ud over det sædvanlige,
men bare det er gense dem sammen er en oplevelse i sig selv.



Vurdering: Jack Reacher er en vellavet og spændende krimi.
Filmen oser af skummel stemning, og man har en fornemmelse af, at alle filmens figurer
kan være indblandet i en større sammensværgelse. Christopher McQuarrie tilføjer
en god portion mystik til det kringlede plot, som desværre ikke byder på overraskelser.
Ikke alt i historien giver mening, og man savner nogle svar, når rulleteksterne
efter to timer dukker op på skærmen. Da filmen kun blev en jævn succes, er det
uvist om den får en fortsættelse. Jack Reacher er en fascinerende personlighed,
og man håber på flere og bedre opsigtsvækkende mysterier i hans selskab.
J
|
J
|
J
|
J
|
|
|
Jack Reacher IMDb
Ingen kommentarer:
Send en kommentar