Les Misérables

Les Misérables (2012)

Instruktør: Tom Hooper.

Genre: Drama/musical.

Dansk biografpremiere:

21. marts 2013.

Spilletid: 158 minutter.

Budget: 61 millioner dollars.

Indtjening: 441,8 millioner dollars.

Medvirkende: Hugh Jackman, Russell Crowe, Anne Hathaway, Eddie Redmayne, Amanda Seyfriend, Helena Bonham Carter, Sacha Baron Cohen.

Efter næsten 20 års fængsel, bliver fangen Jean Valjean sat på fri fod. Valjean er fast besluttet på en ny begyndelse, og skaffer sig en ny identitet. Nogle år senere er han blevet borgmester i byen Vigau. Her møder han den hårdt arbejdende Fantine, der dagligt kæmper for at tjene penge nok til at forsørge sin datter Cosette. Ved Fantines dødsleje, lover Valjean at passe på hendes datter. Men byens nye politiinspektør Javert genkender hurtigt den tidligere straffefange, hvilket tvinger Valjean til at flygte til Paris sammen med Cosette.

Filmen fik 8 oscar nomineringer, og vandt 3 for henholdsvis bedste make-up, bedste lydredigering og Anne Hathaway fik for bedste kvindelig birolle. Filmens instruktør vandt selv i 2010 en oscar som bedste instruktør for filmen Kongens Store Tale. Så det er en mand der ved hvilke type projekter der skal vælges, hvis han ønsker at deltage i alle de mange prisuddelinger. Hans næste projekt tyder på at være en film om Queen forsangeren Freddie Mercury. Her forlyder det at Sacha Baron Cohen skal spille hovedrollen.

Historien om Valjean er blevet filmatiseret adskillige gange før. Både som tv-film, mini-serie og selvfølgelig som spillefilm. Endda vores egen Bille August kunne ikke modstå muligheden i 1998. En populær fortælling, der på lige fod med andre store klassikere som f.eks. De Tre Musketerer, Robin Hood, Skatteøen og Greven Af Monte Cristo kan genfortælles igen og igen. Tom Hoopers udgave har et budget på 61 millioner dollars, så der er ikke sparet på filmens udseende. Den er muligvis den største opsætning af alle Les Misérables film der nogensinde er produceret.

Filmen er utrolig flot lavet. Scenografien er overordnet set storslået, selvom Hooper også formår at gøre små områder større end de i virkeligheden er. Her spiller den nydelige fotografering også meget ind. For billederne er smukke uanset om det foregår i mørket eller lyset. Det er jo en grum historie, hvor tragedien fungerer mest effektivt i det dystre. Må heller ikke glemme at rose de mange velkonstruerede kostumer, eller den imponerende make-up. Især vores hovedperson Jean Valjean gennemgår en del forandringer gennem de omkring 20 år som handlingen udspiller sig.

Jeg havde allerede inden filmens premiere kendskab til selve historien. Så man kan ikke sige at handlingen byder på mange overraskelser. Så når man kender til figurerne og plottet i forvejen, så føles dens 150 minutters spilletid meget lang. Man har endda valgt at fortælle den i sang. Jeg har ikke noget imod musicals, men må blankt tilstå at jeg i den grad fik overdosis af stilen her. Der bliver stort set sunget hele vejen. Det er virkelig få øjeblikke hvor skuespillerne benytter almindelig sprog, i stedet for de lyriske toner. Lad mig blot sige at jeg havde svært ved at bevare fokus og interesse for den ellers flotte filmatisering.

En sang havde nu alligevel positiv påvirkning på mig. Nemlig Anne Hathaways smukke og rørende sang I Dreamed A Dream. En scene hvor vores uheldige karakter Fantine efterhånden ikke kan komme dybere ned i sølet. Her beviser filmen både hvor stærkt en scene kan fremstå takket være sang, men også hvorfor Anne Hathaway stort set vandt alle de priser hun blev nomineret til. Den her scene stjæler klart alt opmærksomheden. Efter filmen var det den som stod klarest i erindringen. Sangen er filmet uden klip, og der synges direkte til kameraet. Fremragende lavet, og suverænt spillet af Hathaway.

Den anden medvirkende som absolut også fortjener ros er Hugh Jackman, i hovedrollen som Valjean. Han kommer virkelig hele følelsesregistreret igennem. Vi oplever ham både som rolig og vred, fortvivlet og optimistisk, heroisk og trist. Man fornemmer alt den smerte han gennemgår. Jackman formår helt overbevisende at gøre sin figur levende. Han vandt en Golden Globe for rollen og blev ligeledes oscar nomineret for den. Igen har jeg ingen argumentationer imod det. Det var fuldt fortjent.

Men hvor Jackman og Hathaway er eminente, så kan resten af holdet ikke følge trop. Russell Crowe er klart fejlcastet som Javert. Han ligner en sur hund, som på ingen måde udstråler nogen personlighed. Sjovt nok har han en ret lys stemme når han synger, hvilket heller ikke gør hans barske fremtoning særlig overbevisende. Som Cosettes plejeforældre er Helena Bonham Carter og Sacha Baron Cohen nærmest hentet fra en Tim Burton film. De er i sig selv ikke dårlige, men jeg finder dem helt fejlplaceret i sådan en type film. Jeg synes også de får for meget plads i historien, selvom de ikke fremstår vigtige. Så skulle man nok have levnet lidt mere plads til kærlighedsdelen mellem Cosette og Marius. Fint fortolket af Amanda Seyfriend og Eddie Redmayne. Desværre virker deres kærlighed forhastet og overfladisk skildret. Føles på ingen måde ægte.

Vurdering: Les Misérables skal nok finde sit publikum, uanset hvad man synes om den. Kostumerne, scenografien, make-uppen og fotograferingen er i topklasse. Historien er også en klassiker, som mange med glæde vender tilbage til, når en nyfortolkning udgives. Historien fortælles denne gang i sang. Enkelte sange er uden tvivl flotte og rørende at lytte til. Især dem der fortolkes af Hugh Jackman og Anne Hathaway. Begge synger fremragende, og deres skuespil er helt eminent. Men desværre er resten af skuespillerholdet ikke på samme niveau. Værst er Russell Crowe, som klart er fejlcastet. Filmens længde på 2½ time er voldsom. Den vil så gerne have det hele med. Men mange steder virker det enten forhastet eller overflødigt. Nok er fortællingen smukt skildret, men tragedien kommer aldrig ind under huden på en.

 

J

J

J

Les Miserables IMDb