Hele mit liv har jeg haft en stor passion: Film. Til at starte med benyttede jeg denne blog primært til anmeldelser. Nu vil bloggen fokusere på min personlige og daglige beskæftigelse med film. Hvilken film jeg har set, hvilken trailer som er udkommet, hvilken nyhed jeg lige har læst. Her vil jeg forsøge at dele alle mine meninger og oplevelser med jer. Følg med hvis I har lyst og del gerne ud med jeres meninger. Starter 1. januar.
tirsdag den 14. maj 2013
Assassins
Assassins - Lejemordere (1995)
Instruktør: Richard Donner.
Genre: Action/thriller.
Spilletid: 132
minutter.
Budget: 50
millioner dollars.
Indtjening: 83,5
millioner dollars. (Worldwide)
Medvirkende: Sylvester Stallone, Antonio Banderas, Julianne Moore,
Kelly Rowan.
Robert Rath er den bedste i
sin branche. Igennem flere år har han arbejdet som en professionel og effektiv
lejemorder. Men Robert er ved at køre træt i sin beskæftigelse, og ønsker en
normal tilværelse, hvor han ikke længere behøver at gemme sig. Uheldigvis er
han selv på vej til at blive et offer for en lejemorder. Den væsentlige yngre
Miguel Bain får til opgave at fjerne både Robert og den mystiske hacker
Electra. Robert vælger i stedet for at danne en alliance med Electra, så de i
fællesskab kan planlægge en fælde for deres forfølger.
Vurdering:
Assassins er en utrolig spændende og samtidig meget underholdende
actionthriller. Drivkraften er de mange opgør som vores lejemordere løbende
kommer ud for. De begge to er vildt kreative, hvilket nærmest gør det umuligt
for dem at dræbe hinanden. Mange af filmens scener byder på snedige
situationer, og dialogerne sprudler når de to konkurrenter hakker løs på
hinanden verbalt. Både Sylvester Stallone og Antonio Banderas er fortrinlige i
hovedrollerne. Især Stallone overrasker, i en af hans bedste roller i
karrieren. Julianne Moore dukker op fra sidelinjen som Electra. Hun bidrager
med nogle fine humoristiske indslag, i en ellers alvorlig film.
Filmen må betragtes som en af
Sylvester Stallones bedste, og som en af Richard Donners mest vellykkede. Jeg
har set filmen utallige gange, og kan stadig se den igen og igen.
Det er bestemt en film som enhver bør se. Men det måske en uheldig dag den bliver vist på, da de fleste sikkert hopper over på DR1 og ser Eurovision.
Men det er selvfølgelig ikke alle der vil se hele Europa dyste imod hinanden i en sangkonkurrence. Men jeg krydser skam fingre for at Danmark går videre til finalen. :-)
Jeg er meget enig i analysen. Blev selv meget positiv overrasket, da jeg så filmen første gang. MAA
SvarSletDet er bestemt en film som enhver bør se. Men det måske en uheldig dag den bliver vist på, da de fleste sikkert hopper over på DR1 og ser Eurovision.
SvarSletMen det er selvfølgelig ikke alle der vil se hele Europa dyste imod hinanden i en sangkonkurrence. Men jeg krydser skam fingre for at Danmark går videre til finalen. :-)