Now You See Me

Now You See Me (2013)

Instruktør: Louis Leterrier.

Genre: Krimi/thriller.

Dansk Biograf Premiere:

18. juli 2013.

Dansk DVD Premiere:

21. november 2013.

Spilletid: 115 minutter.

Budget: 75 millioner dollars.

Indtjening: 351,7 millioner dollars. (Worldwide)

Medvirkende: Jesse Eisenberg, Mark Ruffalo, Woody Harrelson, Melanie Laurent, Isla Fisher, Morgan Freeman, Michael Caine, Dave Franco, Michael Kelly.

Fire vidt forskellige magikere, der besidder hvert sit talent, bliver kontaktet af en mystisk fremmed. Hver især modtager de et tarotkort, hvorpå der står en adresse. Gruppen møder op og inddrages nu ind i større komplot, hvor de i fællesskab skal udforme det største tryllenummer nogensinde udført. På intet tidspunkt ved de hvem deres arbejdsgiver er, men den fremmedes plan er så tillokkende, at de ikke kan sige nej til tilbuddet. Et år senere står gruppen i Las Vegas, og går nu under navnet The Four Horsemen.

Direkte foran et kæmpestort publikum, vil gruppen nu røve en bank i Paris. Til alles overraskelse lykkedes det for magikerne at rydde bankboksen for flere millioner, hvorefter pengene strømmer henover hovederne på alle de betalende gæster. The Four Horsemen bliver straks anholdt, men bliver hurtigt løsladt igen, fordi de rent fysisk ikke selv var til stede i banken. FBI er heller ikke interesseret i at anholde dem, da det blot vil styrke befolkningens tro på, at de fire tryllekunstnere i virkeligheden har magiske evner.

Det bliver nu op til FBI-agenten Dylan Rhodes at opklare hvordan gruppen udførte det spektakulære kup. En opgave der ikke behager ham, da han hurtigt må erkende sin uvidenhed indenfor tryllekunstfaget. Bedre bliver det ikke, da han tvinges til at samarbejde med den franske Interpol-agent Alma Dray, der til hans store irritation, udviser stor forståelse og nysgerrighed for magikernes fag. Men Rhodes og Alma må lægge uenighederne til side og i stedet begynde at arbejde sammen. For snart står The Four Horsemen klar på scenen igen, hvor de endnu engang har planlagt noget stort.

Filmens instruktør er fra Frankrig og hedder Louis Leterrier. Historien om The Four Horsemen er hans femte spillefilm. Debuterede i 2005 med hele to film - Danny the Dog og Transporter 2. I 2008 fik han så muligheden for at lave sin egen superheltfilm, nemlig The Incredible Hulk - en film der muligvis bød på overbevisende effekter, men som fejlede via et svagt manuskript, og på sit valg af skuespillere. Et gentagende problem for Leterrier’s sidste spillefilm - Clash of the Titans fra 2010. Instruktøren har generelt svært ved at vise stor interesse for sine figurer, hvilket desværre også gør sig gældende med hans seneste.

For det er begrænset med figurudvikling i Now You See Me. Vi får nogle hurtige bemærkninger om deres problematiske fortid, men fremadrettet er der ikke meget nyt at komme efter. Manuskriptet er mest interesseret i at fortælle en forvirrende historie, hvor det primært handler om at finde hoved og hale i handlingen. Hvem står bag foreningen af magikerne? og hvad er motivet? Som en rigtig krimi skal være, er det ikke nemt at gætte hvem bagmanden er. Til gengæld er svaret ikke særlig logisk, og man tænker efterfølgende tilbage på flere af filmens scener, som pludselig ikke giver meget mening.

Tempoet i filmen er meget svingende. Når filmen er bedst, så drøner historien ufortrødent af sted. Desværre er der rigtig meget snak i filmen, som tit sløver tempoet. Værst er de mange scener, hvor agenterne prøver at gennemskue magikernes næste træk. Men i modsætning til os tilskuere, forstår disse tåbelige agenter ikke, at de blot bliver taget ved næsen igen og igen. Alle disse ”jagtende” sekvenser bliver hurtigt ensformige, og gør blot filmen langtrukken og kedelig. Hvad angår fotografering, lyd og underlægningsmusik, er der intet at klage over. Filmen er flot iscenesat, og en nydelse at både se på og lytte til.

Det er uden tvivl en imponerende rollebesætning man har sammensat i Now You See Me. Jeg vil med det samme gerne understrege, at alle medvirkende gør en fornem indsats, når man ser hvor lidt de har at arbejde med. Som de fire Horsemen, gør Jesse Eisenberg, Woody Harrelson, Isla Fisher og Dave Franco det upåklageligt. De fungerer godt som et hold, og scenerne hvor de forsøger at overgå hinanden er ret underholdende. Desværre er der for få af den slags scener. Manuskriptet levner ikke meget plads til dem individuelt, og der fokuseres primært på de store opsatte shows, som de ikke engang selv har været med til at opstille. Af de fire, er det Woody Harrelson som er den mest underholdende og veloplagte.

Som deres forfølgere møder vi den dybt frustreret FBI-agent Rhodes, som spilles overbevisende godt af dygtige Mark Ruffalo. Gang på gang bliver han sat på plads af vores magikere, som konstant er et skridt foran. Melanie Laurent ses i rollen som Interpol-agenten Alma Dray, der forsøger at tænke i anderledes retninger, for at kunne pågribe kvartetten. Laurent har tidligere bevist sit talent i film som Inglorious Bastards og Beginners, men hun har uheldigvis fået den mindst interessante karakter i historien. I en fin birolle, ser vi Michael Kelly som assisterende kommissær, der ligesom sine kollegaer også kommer ud for uforklarlige og uheldige situationer.

Der er også andre vigtige figurer indblandet i handlingen. Morgan Freeman ses som den tidligere tryllekunstner Thaddeus Bradley, der nu har en indbringende karriere som manden der afslører magikernes tricks. Han både bidrager med informationer til FBI, mens han samtidig filmer alt hvad The Four Horsemen præsterer foran sit publikum. Der er ikke den tryllekunst, han ikke kan afsløre. En anden vigtig karakter er rigmanden Arthur Tressler. Han er med til at finansiere showene for The Four Horsemen, men oplever selv at blive inddraget i gruppens uforudsigelige planer. Rollen spilles af Michael Caine, og både han og Freeman er stort set altid seværdige, uanset hvilke roller de spiller.

Vurdering: Now You See Me er en kringlet kupfilm, som byder på nogle af de mest imponerende tryllenumre set på film. Det hele fortælles med lækker musik, overbevisende effekter og med en suveræn rollebesætning i alle de bærende roller. Desværre lider filmen under et rodet manuskript, der byder på så mange ulogiske og urealistisk drejninger, at det hurtigt trætter ens interesse. Handlingen er skam forvirrende og kompliceret nok til at fastholde sit publikum, men bare fordi historien pakkes ind med nogle lækre detaljer, snydes publikum alligevel med en illusion om at have set noget ekstraordinært.

J

J

J

Now You See Me IMDb

Red Lights

Red Lights (2012)

Instruktør: Rodrigo Cortés.

Genre: Thriller/krimi.

Dansk DVD Premiere:

15. januar 2013.

Spilletid: 113 minutter.

Budget: 14 millioner euro.

Indtjening: 13,5 millioner dollars.

Medvirkende: Cillian Murphy, Sigourney Weaver, Robert De Niro, Elizabeth Olsen, Toby Jones, Joely Richardson, Craig Roberts, Burn Gorman.

Tom Buckley og Margaret Matheson er to forskere, der arbejder i det uforklarlige. Igennem længere tid har de afsløret den ene svindler efter den anden, som påstod, at de havde spirituelle eller synske evner. Tom eller Margaret har nu aldrig mødt nogen, som de ikke har kunnet afsløre. Men da den legendariske clairvoyant Simon Silver vender tilbage på scenen efter 30 års fravær, bliver især Tom grebet af tanken om, at afsløre Silver som en fupmager. Margaret advarer på det kraftigste om Silver, som hun i sine unge dage selv forsøgte at afsløre, men uden held. Tom ignorer Margaret’s advarsler, og begiver sig ud på en mission, som hurtigt viser sig at være farefuld.

Udover at filmen er en krimihistorie, oplever vi ligeledes et psykologisk drama, hvor figuren Tom skal igennem mange følelsesmæssige udfordringer. Hans ivrighed efter at pågribe Silver, udvikler sig snart til en regulær besættelse. Årsagen til Silver’s tilbagetrækning fra rampelyset dengang, skete fordi en efterforsker omkom, mens han forsøgte at afdække sandheden om Silver’s særlige evner. Den selvsamme type efterforskning som Tom har startet bringer ham hurtigt i ubalance, og snart kommer både tvivlen og desperationen frem i ham. Samtidig udsætter han sine nærmeste venner og kollegaer i fare. Hele det psykologiske perspektiv i filmen fungerer rigtig godt i dens første halvdel, men bliver desværre mere tilsidesat og udvandet henad imod slutningen.

I rollen som Tom, møder vi den irske skuespiller Cillian Murphy. En dygtig og alsidig mand, som altid kan tilføje noget interessant til sine karakterer. Murphy er yderst troværdig i rollen som Tom Buckley, der i sin ustoppelige jagt efter Silver, forvandler sig til en mand i dyb frustration. Hele vejen igennem undre man sig over hans besynderlige opførsel, og først helt til sidst får vi sandheden at vide. Filmens afslutning er ikke særlig tilfredsstillende, men den giver i det mindste nogle svar.

Det overnaturlige og uforklarlige er altid et spændende emne på film. Den spanske instruktør Rodrigo Cortés har brugt halvandet år på manuskriptet, og det er efterfølgende lykkedes ham at finde midlerne til projektet. Siden slutningen af 90’erne, har han kun beskæftiget sig med kortfilm i sit hjemland. I 2010 fik han sit gennembrud med sin første engelsksprogede spillefilm Buried, hvor Ryan Reynolds spillede hovedrollen. Red Lights er til dags dato hans største filmprojekt, med et væsentligt større budget, og med store navne på rollelisten.

Netop deltagelsen af dygtige skuespillere i de centrale roller, hæver filmen til det seværdige. Især Robert De Niro’s involvering som den blinde og gådefulde Simon Silver må siges at være lidt af et scoop. De Niro er intet mindre end perfekt til rollen, og formår at gøre sin figur både mystisk og troværdig. Filmens anden stjerne er Sigourney Weaver som Margaret Matheson. Rodrigo Cortés havde allerede under manuskriptarbejdet forestillet sig Weaver i rollen, og hendes præstation er da bestemt også godkendt. Matheson er uden tvivl en fascinerende karakter, som vi desværre aldrig kommer helt tæt på. Figuren ender ud i intetheden, hvilket er en skam.

På den tekniske side er der ikke meget at klage over, selvom man heller ikke imponeres i stor stil. Der er alt for få overnaturlige sekvenser, hvor man som filmskaber, ellers har rig mulighed for at udfolde sig med overdrevne situationer. Historien er mest en snakkefilm, og nogle af de mest dramatiske scener er beklageligvis kun drømmesekvenser. Omvendt forsøger filmen at holde begge ben på jorden, og vil gerne fremstå så realistisk som muligt. Cortés har ligeledes valgt at give filmen et mørkere look, så billedsiden for det meste af tiden fremstår dunkel og trist.

Vurdering: Red Lights er i det store hele en hæderlig thriller. Idéen er interessant, og spændingen holdes solidt kørende det meste af tiden. Historien kommer også sikkert i mål, takket være overbevisende præstationer fra Cillian Murphy, Sigourney Weaver og Robert De Niro. Desværre taber instruktøren tråden og logikken halvvejs inde i filmen. Tempoet og mystikken reduceres pludseligt med en masse videnskabelige undersøgelser, som klart havde fungeret bedre i en dokumentarfilm. Figurudviklingen går ligeledes i stå, og man savner nogle flere scener om de overnaturlige elementer. Man sidder til sidst og ærgrer sig over, at det ellers fascinerende emne, ender som en småkedelig og uinspirerende filmoplevelse.

J

J

J

Red Lights IMDb

Won't Back Down

Won’t Back Down (2012)

Instruktør: Daniel Barnz.

Genre: Drama.

Dansk Biograf Premiere:

8. august 2013.

Dansk DVD Premiere:

Ukendt

Spilletid: 121 minutter.

Budget: 19 millioner dollars.

Indtjening: 5,2 millioner dollars. (Worldwide)

Medvirkende: Maggie Gyllenhaal, Viola Davis, Oscar Isaac, Holly Hunter, Rosie Perez, Ving Rhames, Marianne Jean-Baptiste, Bill Nunn.

Hvis man er en af dem, som synes, at det danske skolesystem er for bureaukratisk, så skal man være glad for ikke at være bosiddende i USA. Filmen giver et hovedrystende billede af, hvor fastlåst og indsnævret et samfund det store land i virkeligheden er. I skolernes tilfælde, har man været fokuseret på lærernes sikkerhed og rettigheder i sådan en grad, at det har svækket børnenes muligheder for ekstra hjælp og tillægsundervisning. Faktisk bliver forældrene bundet som gidsler, hvis ens barn er havnet i en klasse med en forkert lærer. Er barnet feks. ordblind eller bare har indlæringsvanskeligheder, er det op til forældrene selv at løse problemet.

Filmens to hovedpersoner (den hårdtarbejdende mor Jamie Fitzpatrick og skolelærerinden Nona Alberts), ønsker at ændre de fastlåste forhold. Moren håber på bedre vilkår for sin datter Malia, som har problemer med at skrive og læse. Lærerinden Nona føler ikke hun kan yde det bedste i det fag, som hun elsker så højt - nemlig at undervise børnene. Adams skole, hvor de begge er tilknyttet, betragtes som en af de svageste: 7 ud af 10 børn forlader skolen uden nogen mindeværdige karakterer eller uddannelse bag sig, og mange af dem vil sandsynligvis havne i et kriminelt miljø.

Jamie og Nona opdager, at hvis der er tilstrækkelig nok af utilfredse forældre og lærer på skolen, så har de alle mulighed for at overtage styringen af skolen. Det er selvfølgelig en lang og sej proces, hvor man skal igennem oceaner af kontorfolk, som beder en om at udfylde den ene formular efter den anden. Mange har tidligere forsøgt sig på området, men pga. ventetiden og besværet er stået af undervejs. Jamie og Nona er - til skolens fordel - to meget stædige mennesker. De har ikke tænkt sig at stoppe, uanset hvilke omkostninger de i sidste ende må betale, for at have udfordret det amerikanske system.

I rollerne som Jamie og Nona, har man hyret de fortrinlige Maggie Gyllenhaal og Viola Davis. Begge har i flere år givet publikum stærke og mindeværdige præstationer i gode og bemærkelsesværdige film. Deres sammenspil er klart noget af det bedste ved filmen, og man kan fornemme at de virkelig er engageret i projektet. Dette er instruktør Daniel Barnz’ tredje spillefilm, men han mangler stadigvæk et egentligt gennembrud. Han har selv skrevet manuskriptet, som efter sigende skulle være baseret på virkelige hændelser. Desuden er det glædeligt at gense Holly Hunter på det store lærred igen, siden hendes sidste optræden i 2005. De sidste 8 år har været aktiv på tv-serier fronten. I filmen spiller hun den magtfulde unionsleder Evelyn Riske, der vil gøre alt for at stoppe Jamie og Nona. 

Desværre er manuskriptet netop filmens svaghed. Ikke fordi idéen fejler noget, men fordi Barnz kører en meget ensporet retning med sin fortælling. Med blod, sved og tåre, må duoen kæmpe sig igennem ikke så lidt. Stort set alle personer er imod dem, og duoen bliver hurtigt udstillet som uvidende og farlige idealister. Lærerne vil pludselig stå uden nogen garanti for arbejde, og børnene vil gå en uvis fremtid i møde, hvor undervisningen muligvis vil blive forværret. Selvfølgelig forstår vi som tilskuere hurtigt, at alt den negative omtale mod vores heroiske heltinder er en ondsindet smædekampagne, som udelukkende har hensigt i at stoppe deres foretagende.

Flere steder i filmen er historien ualmindelig sentimental. Barnz skruer gevaldigt op for de dramatiske virkemidler, så følelserne og tårerne nærmest flyder henover skærmen. Barnz forstår ikke hvornår han overdriver brugen af det rørstrømske. Man er enig med mandens velmente budskab, men man sidder alligevel med en lidt skuffet holdning til det færdige resultat. Det hele virker i sidste ende for overdrevent og fantasiagtigt, og historien fortælles som en brasiliansk sæbeopera, der aldrig hæver sig over det gennemsnitlige. Der savnes mere dybde fra alle involverede, som hovedsageligt fremstilles som mennesker, der enten er for eller imod en bedre skole.

Vurdering: Won’t Back Down er en tiltalende film, som både har sympatiske og gode hensigter med sin fortælling. Hvem ønsker ikke de bedste skoleforhold for sit barn? Desværre formår Daniel Barnz ikke at udsende sit budskab på en anstændig eller velment måde. Uheldigvis har han valgt at pakke filmen ind i en melodramatiske fortællerstil, så det hele bliver ekstra klæbrigt og sentimentalt. Det hele bliver hurtigt for meget og troværdigheden vakler, jo tættere på den forudsigelig slutning vi kommer. Ærgerligt, da filmen ellers byder på gode skuespilspræstationer fra alle medvirkende.

J

J

J

Won't Back Down IMDb

Pacific Rim

Pacific Rim (2013)

Instruktør: Guillermo del Toro.

Genre: Action/eventyr.

Dansk Biograf Premiere:

1. august 2013.

Dansk DVD Premiere:

4. december 2013.

Spilletid: 131 minutter.

 

Budget: 190 millioner dollars.

Indtjening: 407,6 millioner dollars. (Worldwide)

Medvirkende: Charlie Hunnam, Idris Elba, Rinko Kikuchi, Charlie Day, Burn Gorman, Ron Perlman, Max Martini, Robert Kazinsky, Clifton Collins Jr.

Jorden er under angreb: gigantiske monstre er i gang med at ødelægge vores planet. De er kommet til vores verden via en portal, som befinder sig på Stillehavets bund. Monstrene får hurtigt navnet Kaiju, som på japansk betyder et underligt væsen. Filmhistoriens mest berømte Kaiju er nok Godzilla, og han får i den grad konkurrence fra nogle vildt imponerende monstre, som dukker op i alle mulige former. Monstrene skildres utroligt overbevisende og er nogle af de mest uhyggelige nogensinde set på film.

Menneskeheden er selvfølgelig nød til at finde en løsning på Kaiju problemet. At udelukkende sende kampvogne, jagerfly og missiler imod disse skabninger er en langtrukken og besværlig proces. Derfor starter man på et projekt under navnet Jaeger, hvor man bygger nogle storslåede robotlignende maskiner, der skulle kunne tage kampen op imod Kaiju’erne. Maskinerne bliver styret af to piloter, der via speciel højteknologi kan forene deres hjerner. Skulle desuden den ene pilot omkomme under kampen, kan maskinen stadigvæk styres af den anden.

Desværre står Jaeger programmet til at lukke ned efter flere års god tjeneste. De seneste opgør med Kaiju’erne resulterede i nederlag, og verdens ledere har derfor tabt troen på, at Jaeger kan gøre en forskel. I stedet vil man bygge en massiv beskyttelsesmur, som Kaiju’erne ikke skulle kunne bryde igennem. Lederen for Jaeger, Stacker Pentecost, nægter at anerkende nederlaget og planlægger sidste angreb på den portal, som Kaiju’erne benytter. De sidste kampdygtige robotter bliver samlet og den ene af dem skal monteres med en atombombe. Uheldigvis mangler man en dygtig pilot til at styre den sidste robot.

Her kommer vores hovedperson Raleigh Bucket ind i billedet. En forhenværende pilot, der pga. sin uforudsigelige tankegang var en af de bedste. Desværre mistede han sin storebror under det sidste Kaiju slagsmål, og har efterfølgende levet et mere stille liv som bygningsarbejder. Men fordi vores planet snart bukker under for disse modbydelige monstre, kan Raleigh selv vælge, om han vil møde døden på jordfladen eller i kamp. Nu har han kun få dage til at træne den forholdsvis uprøvede Mako Mori op som sin andenpilot.

Instruktøren bag disse fornøjelige drengestreger er den mexicanske Guillermo del Toro. Alle hans film er oftest fyldt med stor kreativitet og stor underholdningsværdi. Hvilket han især har bevist med sine to Hellboy film. Han stod også bag den mere dramatiske Pan’s Labyrint, hvor han kombinerede mørk fantasi med barsk virkelighed. Andre film på hans cv tæller de mere middelmådige Blade 2 og Mimic. Inden filmens udgivelse udtalte Guillermo del Toro, at han ønskede at skabe en ærlig og farverig fortælling, som både skulle underholde og være mere lys i tonen. Hans udtalelse stemmer meget overens med hvordan jeg selv oplevede filmen.

Rent effektmæssigt er filmen et overflødighedshorn af vildskab. Både monstrene og de store robotter er suverænt overbevisende lavet. Filmen fortjener uden tvivl en Oscar nominering på det område. Men også lydeffekterne og den lækre underlægningsmusik bidrager i stor stil til løjerne. Tempoet er generelt højt hele vejen, og så er Guillermo del Toro en mester i at tilføje iderige detaljer. Ingen af de mange højdepunkter skal nævnes her - de skal opleves. Hele filmen igennem kan man fornemme del Toro tager sin film meget seriøst, selvom han i bund og grund er et stort legebarn.

På papiret ligner historien noget, som kunne være brugt i en Power Rangers film, men i del Toro’s hænder bliver det som bekendt pakket ind i fænomenale effekter. Men fordi historien er ret simpel og rimelig forudsigelig, kan filmen godt føles en anelse for lang. Ikke alle scener fungerer helt efter hensigten og man kan undre sig over instruktørens valg i visse situationer. Flot er det til gengæld, at han kan få den usandsynlige handling til at fremstå naturlig.

Overraskende nok gør skuespillerne det ganske godt og troværdigt. Charlie Hunnam er velcastet som den skyldsplagede pilot Raleigh, der igen finder glæden ved at kæmpe. Idris Elba er enestående valgt i rollen som den hårdkogte Jaeger leder Stacker Pentecost. Også Rinko Kikuchi er usædvanlig god som Raleigh’s nye assistent, der ligesom ham har mistet sin familie til en Kaiju. Ellers kan man også nyde en fin og morsom birollepræstation fra Ron Perlman. Hans ses i rollen som gangsteren Hannibal Chau - en mand, som sælger Kaiju kropsdele på det sorte marked.

Til min store overraskelse, var det alligevel to af de øvrige medvirkende, som stjal det meste af opmærksomheden. I Kaiju missionen deltager to videnskabsmænd, som har til opgave til at tilrettelægge monstrenes mønstre og svagheder. Figurerne spilles suverænt af de humoristiske Charlie Day og Burn Gorman. Day er den hyperaktive og risikovillige Newt, som elsker at studere Kaiju’erne. Gorman er perfekt i rollen som den matematiske og snobbede Goebbles, der i den grad er en modsætning til Newt. Netop fordi de er så forskellige, kommer der utrolig mange veloplagte og underholdende scener fra deres side.

Vurdering: Pacific Rim er hvad man kan kalde for en vild filmoplevelse. Aldrig før har det været så sjovt at se monstre og kæmperobotter slå løs på hinanden. Selvom filmen er ret enkel og ensformig i sin handling, formår den bestemt at være både vittig og interessant. Guillermo del Toro er en utrolig dygtig filmmager, som tilføjer masser af mindeværdige øjeblikke i sin fortælling. Han får sågar gode og troværdige præstationer ud af sine skuespillere. En seværdig film som indeholder lidt Godzilla med Transformers, og samtidig overgår dem begge.

J

J

J

J

Pacific Rim IMDb

What Maisie Knew

What Maisie Knew (2012)

Instruktør: Scott McGehee, David Siegel.

Genre: Drama.

Dansk Biograf Premiere:

1. august 2013.

Dansk DVD Premiere:

13. november 2013.

Spilletid: 99 minutter.

Budget: 6 millioner dollars.

Indtjening: 1,1 millioner dollars. (Worldwide)

Medvirkende: Onata Aprile, Julianne Moore, Alexander Skarsgård, Joanna Vanderham, Steve Coogan, Maddie Corman.

Maisie er en syvårig pige og hendes forældre skal skilles. Begge forældre er karriereorienteret, og har svært ved at få familielivet til at hænge sammen. Hendes mor Susanna er en aldrende rockmusiker som tit tager på turné, mens hendes far Beale er en kunsthandler, som konstant rejser til Europa. Nu begynder en hård kamp om forældremyndigheden over Maisie.

Filmen fortælles ud fra Maisie’s synspunkt. Mange af scener er filmet i hendes højde, mens de voksne står i baggrunden. Flere af forældrenes diskussioner foregår oftest i enerum, da Maisie forståeligt nok ikke ønsker at være hos dem. Maisie spilles utroligt overbevisende af den unge Onata Aprile - en skøn pige med de mest bedårende udtryk. Vi føler med hende hele vejen, og kan kun ryste på hovedet over forældrenes opførsel. I Maisie’s tilfælde er skilsmissen nok det bedste som kunne ske. At høre på forældrene skændes hver dag vil sikkert ikke være en fordel.

Forældrene forstår desværre ikke, hvordan deres opførsel påvirker den lille pige, som blot ser på fra sidelinjen. Selvfølgelig vil begge forældre gerne beholde Maisie, men deres kamp imod hinanden bliver så konfronterende, at de næsten glemmer hende. Når datteren vender tilbage efter besøg hos far eller mor, drejer spørgsmålene hurtigt i retning af modparten. Har Maisie fået en skade, mens hun var ovre hos far, bliver hun omgående sendt på sit værelse, mens mor ringer til advokaten og klager over farens uopmærksomhed. Igen er forældrenes fokus på dem selv, frem for at være til stede for barnet.

Nu hvor far og mor endelig har fået friheden fra hinanden, skal karrieren for alvor være den styrende drivkraft i deres liv. Det betyder, at der bliver mindre tid til Maisie. Til Maisie’s held, får begge forældre nye ægtefæller. Farmand Beale er taktisk smart, da han gifter sig med Maisie’s barnepige Margo. Til gengæld kræves der lidt tilvænning til morens nye kæreste Lincoln, der arbejder som bartender. Det går efterhånden op for både Margo og Lincoln, at Maisie er en kvik, men ensom pige. Pludselig fungerer de som barnepiger, mens forældrene giver et indtryk af, at de stadigvæk nyder det gode liv på egen hånd. Nye dilemmaer lurer i horisonten, da de nye stedforældre begynder at føle sig udnyttet.

Dette er den femte spillefilm, hvor duoen Scott McGehee og David Siegel arbejder sammen som instruktører. De beskæftiger sig primært med små dramafortællinger, som ikke har store budgetter. Det medfører desværre også, at deres film sjældent når ud til det store publikum. Historien om Maisie blev vist første gang ved Toronto filmfestival i september 2012, hvor den generelt fik rosende ord med på vejen. Filmen har allerede haft premiere i USA og Storbritannien, men som man sikkert kunne se under indtjeningen, så er antallet af biografbesøgene meget lille. Uden tvivl en skam, da filmen er i besiddelse af en god historie.

Historien er baseret på en novelle af den britiske forfatter Henry James i 1897. Selvfølgelig har man omskrevet handlingen, så den kunne foregå i nyere tid, men selvom historien er over hundrede år gammel, er temaet stadigvæk aktuel den dag i dag. Andre af Henry James’ kendte noveller som også er blevet filmatiseret tæller The Wings of the Dove, Den Gyldne Skål og Portræt af en Kvinde.

Om filmen er fuldt ud realistisk på alle punkter, må være op til en selv at vurdere. Jeg synes filmen formår at være både rørende og opløftende. Scenerne, hvor Maisie skal igennem alt det bureaukratiske er forfærdelige, samtidig med at de to mennesker hun holder mest af, bekriger hinanden på unødvendig vis. Bedre bliver det ikke, da de efterhånden bruger mindre tid på hende. Her kommer det positive og opløftende ind i billedet - de gode og menneskelige stedforældre. Selvfølgelig har de ikke de samme type problemer i tankerne som forældrene, men de forstår hvor vigtigt det er for børn med en glad og tryg tilværelse.

Filmens stærkeste kort er skuespillerne. Alle gør et formidabelt stykke arbejde. Julianne Moore og Steve Coogan ses som de rivaliserende forældre, der fra begyndelsen nok aldrig skulle have været sammen. Hele vejen igennem fremstår de så usympatiske og egoistiske, at man stort set aldrig har sympati med dem. Alexander Skarsgård og Joanna Vanderham ses i rollerne som Lincoln og Margo - de nye forældre, som meget hurtigt opnår samme vigtighed og status for Maisie.

Vurdering: What Maisie Knew er både en gribende og smukt produceret dramafilm, om et trist emne, hvor barnet nærmest fungerer som gidsel mellem stridende forældre. Filmens instruktører formår at skildre historien troværdigt, uden at det bliver for sentimentalt. Onata Aprile er fantastisk i hovedrollen som Maisie og hun støttes godt op af de øvrige medvirkende. Til trods for det dramatiske tema, giver filmen alligevel anledning til håb og optimisme. Indimellem kan nogle af scenerne virker en smule fantasiagtige, men de er nok mere tænkt i retningen af hvordan situationerne kunne se ud.

J

J

J

J

What Maisie Knew IMDb