tirsdag den 25. juni 2013

Thor

Thor (2011)

Instruktør: Kenneth Branagh.

Genre: Action.

Spilletid: 115 minutter.

Budget: 150 millioner dollars.

Indtjening: 449,3 millioner dollars. (Worldwide)

Medvirkende: Chris Hemsworth, Natalie Portman, Tom Hiddleston, Anthony Hopkins, Stellan Skarsgaard, Ray Stevenson, Idris Elba, Clark Gregg, Colm Feore, Rene Russo, Jeremy Renner.

Astrofysikeren Jane Foster, oplever i selskab med sine kollegaer, dr. Erik Selvig og assistenten Darcy, et usædvanligt vejrfænomen. Da de kommer ud til området, hvor vejret for alvor raser, rammer de ved et uheld en mystisk fremmed. Det viser sig, at den fremmede i virkeligheden er krigeren og tordenguden Thor, der pga. af sin vrede og arrogance er blevet forvist fra Asgård af sin far, Odin. For at Thor kan komme tilbage til gudernes verden, skal han først lære at tøjle sin vrede og ændre sit livssyn. Thor indleder et tæt venskab til Jane, som glædeligt viser ham hvordan livet på Jorden skal leves. Men idyllen trues, da en skurk fra hans hjemland, har onde hensigter med både ham og planeten.

Vurdering: Thor er instrueret af Shakespeare-instruktøren Kenneth Branagh, som højst overraskende har lavet en veloplagt og kulørt underholdningsfilm, som både besidder imponerende effekter, og humoristiske sekvenser. Figuren og universet omkring Thor, er selvfølgelig svær at gøre fuldstændig troværdig, og det er skam heller ikke alt ved filmen som fungerer optimalt. Man savner især noget mere dybde hos figurerne, selvom både Chris Hemsworth som Thor, og Natalie Portman som Jane er et nydeligt par. Et lyspunkt blandt birollerne er Tom Hiddleston i rollen som Thors bror, Loke, som både formår at være vittig og farlig.

Thor er ikke helt på højde med nogle af sine øvrige Marvel brødre, såsom Spider-Man og Iron Man. Men han har nu alligevel fået sig en ganske vellykket filmatisering, som bestemt ikke er kedeligt eller uinteressant.

J
J
J
J
 
 

Thor IMDb

2 kommentarer:

  1. Har du set, at efterfølgeren til Thor kommer i biograferne nu til november? Det er en af de film, jeg glæder mig MEGET til, og som SKAL ses i biografen. Dels kan jeg godt lide den første film, men jeg vil heller ikke gå glip af at se hele TRE af mine top 5 skuespillere (Anthony Hopkins, Benicio Del Toro og Tom Hiddleston) i samme film. Det kan næsten kun blive godt. ;-)

    Nå ja, og så ser traileren i øvrigt også ret lovende ud:

    http://www.youtube.com/watch?v=npvJ9FTgZbM

    SvarSlet
  2. Ja, det varer ikke længe før det næste Thor eventyr ankommer i biograferne. 31. oktober er datoen indtil videre. Den vil jeg også gerne se, og jeg er enig med dig i, at ud fra traileren virker den ret lovende.

    Jeg er ikke sikker på, at Benicio Del Toro har den største rolle i filmen. Den er nærmest en introduktion på hans karakter The Collector, som har en vigtig og mere betydningsfuld funktion i en anden kommende superheltefilm, nemlig Guardians of the Galaxy. Et univers som åbenbart skal blandes ind i The Avengers feltet.

    SvarSlet