tirsdag den 14. maj 2013

Assassins

Assassins - Lejemordere (1995)

Instruktør: Richard Donner.

Genre: Action/thriller.

Spilletid: 132 minutter.

Budget: 50 millioner dollars.

Indtjening: 83,5 millioner dollars. (Worldwide)

Medvirkende: Sylvester Stallone, Antonio Banderas, Julianne Moore, Kelly Rowan.

Robert Rath er den bedste i sin branche. Igennem flere år har han arbejdet som en professionel og effektiv lejemorder. Men Robert er ved at køre træt i sin beskæftigelse, og ønsker en normal tilværelse, hvor han ikke længere behøver at gemme sig. Uheldigvis er han selv på vej til at blive et offer for en lejemorder. Den væsentlige yngre Miguel Bain får til opgave at fjerne både Robert og den mystiske hacker Electra. Robert vælger i stedet for at danne en alliance med Electra, så de i fællesskab kan planlægge en fælde for deres forfølger.

Vurdering: Assassins er en utrolig spændende og samtidig meget underholdende actionthriller. Drivkraften er de mange opgør som vores lejemordere løbende kommer ud for. De begge to er vildt kreative, hvilket nærmest gør det umuligt for dem at dræbe hinanden. Mange af filmens scener byder på snedige situationer, og dialogerne sprudler når de to konkurrenter hakker løs på hinanden verbalt. Både Sylvester Stallone og Antonio Banderas er fortrinlige i hovedrollerne. Især Stallone overrasker, i en af hans bedste roller i karrieren. Julianne Moore dukker op fra sidelinjen som Electra. Hun bidrager med nogle fine humoristiske indslag, i en ellers alvorlig film.

Filmen må betragtes som en af Sylvester Stallones bedste, og som en af Richard Donners mest vellykkede. Jeg har set filmen utallige gange, og kan stadig se den igen og igen.

J
J
J
J
J
 

Assassins IMDb

2 kommentarer:

  1. Jeg er meget enig i analysen. Blev selv meget positiv overrasket, da jeg så filmen første gang. MAA

    SvarSlet
  2. Det er bestemt en film som enhver bør se. Men det måske en uheldig dag den bliver vist på, da de fleste sikkert hopper over på DR1 og ser Eurovision.

    Men det er selvfølgelig ikke alle der vil se hele Europa dyste imod hinanden i en sangkonkurrence. Men jeg krydser skam fingre for at Danmark går videre til finalen. :-)

    SvarSlet