torsdag den 4. april 2013

Iron Man

Iron Man (2008)

Instruktør: Jon Favreau.

Genre: Action.

Spilletid: 126 minutter.

Budget: 140 millioner dollars.

Indtjening: 585 millioner dollars. (Worldwide)

Medvirkende: Robert Downey Jr., Gwyneth Paltrow, Jeff Bridges, Terrence Howard.

Tony Stark er en af de mægtigste våbenproducenter i verden. Samtidig er han en fremragende opfinder og en playboy. Men under et besøg i et mellemøstligt land, bliver han bortført af nogle oprørere. Hvis han vil overleve, skal han fremstille et højteknologisk missil til dem. Men Stark ved godt hans chancer for overlevelse er lille, så han skaber en ugennemtrængelig rustning, som han skal bruge for at slippe væk. Efter en vellykket flugt vender han tilbage til USA, hvor han så begynder at arbejde på at forbedre sin dragt. Den vil han bruge til at bekæmpe alt ondskab med på jorden, og vil fremover gå under navnet Iron Man.

Vurdering: Iron Man er en særdeles velfungerende og underholdende superhelt film. Man kan tydeligt se at folkene bag har haft en god portion penge til projektet, da effekterne er helt i top. Samtidig er det lykkedes dem at komme i besiddelse af et velskrevet manuskript, som både gør filmen spændende og troværdig. Robert Downey Jr. er perfekt i rollen som Tony Stark, men han får også god støtte af dygtige Gwyneth Paltrow som hans assistent Pepper Potts, og suveræne Jeff Bridges som skurken Obadiah Stane. En film som kan ses af alle. Også for dem som normalt ikke ser actionpræget film, hvor helten er i stand til at flyve.

Helt sikkert en film som er blandt de bedste filmatiseringer, baseret på en tegneserie.

J
J
J
J
J
 

Iron Man IMDb

2 kommentarer:

  1. Iron Man er en intet mindre end fremragende film. Det tekniske er i top, tempoet er højt, og selv om historien måske nok er en anelse simpel, er man godt underholdt hele vejen igennem; ikke mindst takket være en velskrevet dialog og en række solide skuespillerpræstationer, hvor især Robert Downey Jr. må fremhæves som intet mindre end perfekt i rollen som Tony Stark. Men resten af castet gør bestemt også et flot stykke arbejde.

    Jeg er i øvrigt spændt på din anmeldelse af 3'eren i Iron Man serien, når du har fået den set, Torben. Den er nemlig en del anderledes end de to første og for så vidt også The Avengers, som den samler tråden op fra. :-)

    SvarSlet
  2. Som tegneserie fandt jeg aldrig Iron Man særlig spændende. Men det har ændret sig, efter de vellykkede filmatiseringer. 1'eren er meget underholdende, hvorimod 2'eren skuffede en smule. The Avengers var til gengæld helt fantastisk, da man fik samlet alle de seje superhelte i en film.

    Nu varer det heller ikke så længe før Thor 2 og Captain America 2 kommer i biograferne. Især Thor glæder jeg mig til.

    Men nu har vi fået Iron Man 3. En film jeg snart skal have anmeldt. :-)

    SvarSlet